Økonomi i ridestævnet – om at vælge mellem stævne i Danmark og i udlandet

First of all: sorry for writing in Danish, but this post seems to make more sense this way.

Endnu en gang er jeg rendt ind i problemer i forhold til min stævneplan. Stævner bliver flyttet, klasser ændret og hestene har vist sig at være noget bedre klar til denne sæson end den foregående. Det sidste er jo skønt, men det afføder også lidt logistikproblemer.

Den weekend, der har afledt mine frustrationer denne gang, ligger midt i maj. Her havde jeg fra start tænkt, at Aristocrat skulle gå CCI2*-S i Hornsmühlen i Tyskland. Ganske vist var der planlagt et nationalt stævne hos CEP i Kalundborg samme weekend, men jeg mangler rutine og kvalifikationer fra internationale stævner, så der var ikke så meget at vælge imellem for mig – eller det troede jeg. Jeg meldte Hornsmühlen, planlagde at køre lørdag til et opstaldningssted jeg har været på nogle gange. Der er en skøn lejlighed at bo i og hestene kan komme på fold.

For ca. tre uger siden begyndte snakken at gå mellem danskerne: Der var nogle der manglede kvalifikationer til EM, og måske CEP ville lave deres nationale stævne om til et internationalt. De havde jo i forvejen CCIP2* for pony, så det var nok ikke den store opgave at holde hesteklasserne internationale også. Som altid meldte Mikkel fra CEP ud at hvis rytterne ville have internationale klasser, så var det for rytternes skyld at de holdt stævne. Derfor gik de i gang med at arbejde på at få fikset at der også blev internationale klasser til stævnet. Det blev så på bekostning af de nationale på samme niveau, hvilket helt sikkert har gjort det svært for andre.

Nu begynder det så at blive svært. Jeg var meldt til i Hornsmühlen, et rigtigt dejligt sted med stævne på en dag, dressur og spring om formiddagen og terræn om eftermiddagen, præcis som vi kender det fra langt de fleste af de nationale stævner. CEP bliver over to dage, med dressur og terræn om lørdagen og spring om søndagen. Lidt hårdere for hestene og det kommer jo så nok til at koste en start i Randers, for ikke at overbelaste dem med to stævner med spring på sidstedagen og ganske få dages fri.

Efter mange overvejelser er jeg endt med at ride i Kalundborg, en af de vigtigste faktorer i denne beslutning blev at jeg kunne ride to heste. Men der er mange hensyn at tage – ikke mindst økonomien. Nedenfor har jeg prøvet at liste op hvad det kommer til at koste for Aristocrat til begge stævner. Så lades vi et øjeblik som om at de andre to ikke skal gå noget nogle af stederne. Jeg har prøvet at regne Hornsmühlen om til DKK, for ikke at forvirre for meget med Euro. Jeg har ikke indregnet udgiften til FEI-pas, det skal jeg jo kun have hvis jeg kører ud af landet, men Aristocrat har det allerede, så det er ikke en merudgift, tilsvarende har jeg allerede Slesvig-Holsten papirer på alle hestene for hele året, så kredsdyrlæge er heller ikke et issue. Jeg har regnet med ca 1,5 kr pr km – det er sikkert lidt for meget.

Stævne

Hornsmühlen

CEP med opstaldning

CEP uden opstaldning

Indskud

1.045 kr

2.800 kr

2.800 kr

Opstaldning

250 kr

1.200 kr

Kørsel

2*300 km = 900 kr

2*102 km = 306 kr

4*102 km = 612 kr

Færge

2*1047 kr

Parkering

23 kr

I alt

4.312 kr

4.306 kr

3.412 kr

Der er altså ikke den store forskel rent økonomisk i at ride CEP og Hornsmühlen hvis man vælger opstaldning begge steder. Nu har vi jo i military fordel af at der ikke er tvungen opstaldning i de små klasser. Jeg kan således spare ca. 1.000 kr på at køre frem og tilbage. Dertil kommer at jeg så kan lufte en af de unge heste i en mindre klasse (nu bliver prisen så det samme).

En tilsvarende beregning kommer til at finde sted i forbindelse med Kallehaves landsstævne i military med DM for hold. Selvfølgelig er der også andre faktorer der spiller ind, men økonomien er altså svær at komme uden om. På Kallehave tænker jeg at ride to heste, det bliver jo så ikke Aristocrat hvis han har gået CEP. Men de to unge kan jo så gå. Samme weekend er der stævne i Dagstorp i Sverige. Her ville de to unge sikkert skulle gå hhv. CNC100 og CNC2*.

Stævne

Dagstorp

KARR m. opstald på KARR

KARR u. opstald på KARR

Indskud

1.300 kr

1.200 kr

1.200 kr

Opstaldning

2.150 kr

400 kr

Kørsel

2*70 km = 210 kr

2*369 km = 1.107 kr

1.338 kr

Bro

2*295 kr

2*295 kr

Færge

400 kr

Veterinærafgift

285 kr

I alt

2.195 kr

5.047 kr

3.528 kr

Af andre faktorer der er vigtige at tage høje for er hvor tæt stævnerne ligger, hvor langt hestene skal køre, hvem skal passe den/de heste der efterlades hjemme, hvem skal passe kattene, har man en social forpligtigelse til at støtte et specifikt stævne, hvordan med bundforholdene og vejret og sikkert mange andre ting jeg ikke lige har fået med her. Det er en dyr sport og ikke mindst udgifter til transport/færge/bro og opstaldning er med til at gøre det dyrere.